Aphrodite Of Zeus

Vi søger nyt hjem til Aphrodite

Vi har besluttet at finde et nyt hjem til vores whippet-tæve Aphrodite.

Aphrodite er en glad, aktiv og lærenem hund, som er meget trænbar og gerne vil samarbejde. Hun elsker at være ude, løbe i haven og lege – blandt andet med bolde og andet, der bliver kastet.

Hun har et stort jagtinstinkt, som man skal være opmærksom på i hverdagen. Samtidig tror vi, at hun vil egne sig rigtig godt til aktiviteter som løb og lure coursing, hvor hun kan få brugt sin fart og energi på en god måde.

Da vi havde vores seneste kuld, var Aphrodite helt fantastisk sammen med de små hvalpe. Hun legede meget med dem og fungerede rigtig godt i den rolle.

Der er dog opstået friktion mellem Aphrodite og hvalpenes mor, og efter grundig overvejelse mener vi, at Aphrodite vil trives bedst som alenehund. Samtidig vil hun i et nyt hjem kunne få mere individuel opmærksomhed og mere plads til de aktiviteter, hun holder af.

Vi søger derfor et stabilt hjem, gerne med interesse for et aktivt hundeliv, og med forståelse for whippettens jagtinstinkt.

Er du interesseret i Aphrodite, er du meget velkommen til at kontakte os. ring eller send sms på 28 77 71 44 eller send en mail til info@atlanticbreed.dk
Vi fortæller gerne mere om hende og om, hvilket hjem vi tror vil passe godt til hende.

Aphrodite er ved at være to og et halvt år gammel og er fra Theias kuld fra april 2024.

4 uger gammel

2 uger gammel

3 dage gammel

Scroll to Top